Aagaard og Hoffgaards fotografier vækkes til live af Kolding Stadsarkiv

Aagaard og Hoffgaards fotografier vækkes til live af Kolding Stadsarkiv

Kolding Stadsarkiv benytter sig blandt andet af crowdsourcing for at levendegøre fotograferne P. Aagaard (1807-1899) og Andreas Hoffgaards (1851-1925) skildringer af lokallivet i Kolding i sidste halvdel af 1800-tallet. Borgerforskning.dk talte med stadsarkivar Lene Wul for at høre mere om projektet.

af Philip Blüdnikow

Da fotografiet vandt udbredelse i 1800-tallet, og det blev muligt for godtfolk at blive foreviget gennem det nye medie, etableredes der i Kolding – på lige fod med andre provinsbyer – en række fotografiske ateliers, og Kolding blev begunstiget af hele to dygtige fotografer: P. Aagaard og A. Hoffgaard. Der er gået mange år, siden de havde deres virke i Kolding, men deres portrætter er nu ved at blive vakt til live igen takket være de nye muligheder indenfor digitalisering og crowdsourcing.

Aagaard med det smukke, fulde navn Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard blev født i Kolding i 1807 som søn af købmand Jacob Aagaard og hustruen Magdalene. Han blev uddannet i på gipslinjen ved Kunstakademiet, men åbnede i 1835 en malerforretning i Kolding. Det blev dog gennem et helt tredje medie, nemlig fotografiet, at han kom til at sætte sit aftryk på Koldings lokalhistorie. I 1857 skiftede han løbebane, og blev Koldings første fastboende fotograf, og gennem de næste 23 år forevigede han byens borgerskab, og sågar også tyendet. Enkelte topografiske fotos udførte han også, men det var først og fremmest som portrætfotograf, at han blev kendt. Historien har endnu en krølle på halen, da Aagaard i en sen alder flyttede til København. Her døde han i den anseelige alder af 92 år i 1899, men blev dog begravet ved siden af sin hustru i Kolding.

Andreas Sophus Emil Hoffgaard blev født i Fåborg i 1851, søn af tobaksfabrikant Hans Sophus Hoffgaard og hustruen Emilie. Han var gårdejer gennem en årrække, men i 1891 slog han sig ned i Kolding som fotograf, hvor han drev sin forretning indtil 1903, før han blev sekretær i Kolding Kommune. Ligesom Aagaard flyttede Hoffgaard også til København i en sen alder, men i modsætning til denne døde han ikke i byen, men derimod i Lillerød i Nordsjælland som 74-årig i 1925. Han er dog begravet på Vestre Kirkegård i København.

På grund af aldersforskellen mellem de to er Aagaards billeder også en del ældre, og var for så vidt blevet glemt, da de lykkeligvis blev fundet under en oprydning i arkivet. Stadsarkivar ved Kolding Stadsarkiv Lene Wul skrev sidste år en artikel om arbejdet med digitaliseringen af Aagaards billeder, hvor hun fortalte om, hvordan samlingen blev genopdaget:

”På Kolding Stadsarkiv råder vi over en meget stor glaspladenegativsamling, der i mange år stod mere eller mindre uberørt, men i forbindelse med en større flytning i 2014-2015 opdagede vi, hvilke muligheder samlingerne bød på. Især én samling skulle vise sig at skille sig ud. I forbindelse med flytningen blev det besluttet, at samlingen med ukendte fotos skulle gennemgås med henblik på at bestemme, hvilke 80 %, der eventuelt kunne kasseres[…] Tilbage var en reol med blandede glasplader, kærligt kaldet ”rodebunken”. Det var i nogle frønnede trækasser, opløste papkasser og gamle cigaræsker, at den første del af, hvad der viste sig at være negativer fra Kolding første fastboende fotograf, dukkede op. Der var ikke noget fotografnavn på pladerne, men de så anderledes ud. Glasset var forholdsvist tykt og uregelmæssigt, tøjet så mere gammeldags ud, og selve emulsionen havde en anden (næsten brun-gullig) farve og fremstod tykkere end på de øvrige plader. Der begyndte at forme sig en mistanke om, at pladerne måske kunne have tilhørt fotograf Aagaard. Hans navn stod oprindeligt på døren ind til det gamle magasin, og han var den eneste, som arkivet endnu ikke havde fået tilknyttet en samling til.”

Der var ganske rigtigt tale om Aagaards samling, og det blev det hurtigt besluttet, at fotografierne skulle renses og digitaliseres i overensstemmelse med arkivets strategi om åbenhed og fri deling. Det indebar også, at alle fotografierne blev gjort frit tilgængelige på billedsiden Flickr.

Scanningsarbejdet blev udført med en Epson Perfection V750 Pro-scanner, og alle glaspladerne blev scannet i 600 dpi med bitdybde på 48. Arbejdet med scanningen af Aagaard-samlingen blev udført af to flexjobbere, mens scanningen af Hoffgaard-samlingen blev påbegyndt i 2017 og i skrivende stund stadig er ved at blive scannet ind af en frivillig. På grund af reglen om, at originalmateriale ikke tilgås udenfor arkivet, er det kun de tilknyttede frivillige, som har fast kontorplads på arkivet, der udfører sådanne scanningsopgaver. Nogle frivillige kommer dog også som en del af arkivets historiske værksted, hvor de også har mulighed for at bidrage med scanning.

Ved siden af digitaliseringen opstod der et behov for at identificere personerne på de to fotografers portrætter. Der udviklede sig hurtigt et samarbejde mellem arkivet og slægtsforskere over hele landet, der med stor iver prøvede at finde ud af mere om personerne bag billederne. Hoffgaards billeder havde dog den væsentlige fordel, at man havde bevaret hans egen protokol. I den havde han sirligt noteret navnet på bestilleren af fotografiet, hvilket har gjort identificeringen noget lettere end hos Aagaard. Her havde man kun de navnemærkater, som der var påklistret nogle af glaspladerne, at gå efter. Til gengæld betød den store mediebevågenhed, der var omkring Aagaard-samlingen og en aktiv brug af sociale medier som Facebook og projektets egen blog, at en del slægtsforskere sendte bidrag ind til arkivet. Ligesom Aagaard-bloggen i et halvt år fungerede som en samlende platform for hele projektet.

Det er i det hele taget kendetegnende for Kolding Stadsarkivs tilgang til projektet og crowdsourcing, at man ikke har de samme ressourcer som i Aarhus og Københavns større arkiver. Derfor har arkivet valgt en tilgang mere forankret i low tech, der ikke nødvendigvis skaffer dårligere resultater. Lene Wul forklarer:

”Vi har desværre ikke haft programmeringskompentencer inden for arkivet som i København og Aarhus, og vi har derfor måttet tænke på en anden måde, hvis vi ikke løbende skulle ud og rejse store midler til programmering. Derfor har vi valgt at stykke Google-værktøjer og Flickr sammen – og så en mindre udgift til JotForm-formularen, som er den software, som vi anvender til indsendelse af oplysninger. Fordelen har været, at både Google og Flickr har åbne APIer [Application Programming Interface, red.], og vi derfor har sikret, at vi har kunnet trække data ud, som vi ville, eller bygge oven på. Google-værktøjerne er desuden ret fleksible og nemme at tilrette løbende behov og specifikke samlingers metadata. Derudover har der indtil for nylig været tale om gratis værktøjer. Low tech-delen består således i, at vi faktisk ikke administrerer noget teknisk, men blot anvender de platforme, der stilles til rådighed. Ulempen her er at brugeroplevelsen ikke er så intuitiv og sammenhængende, som hvis der havde været lagt et særskilt designet interface ind over.”

Digitaliseringen af Aagaard-samlingen blev en stor succes, og opnåede blandt andet landsdækkende opmærksomhed, da bl.a. Politiken i 2015 skrev om et af Aagaards portrætbilleder, som forestiller en børneflok på tre. Barnet i midten ser noget mere livløst ud end de andre, hvilket ledte til spekulation over, hvorvidt pigen var død, da billedet blev taget, men stadig blev fotograferet sammen med sine søskende som et sidste minde om hende inden begravelsen – en udbredt praksis i 1800-tallet. Det er stadig uafklaret, hvorvidt pigen på billedet var levende eller ej, da fotografiet blev taget.

På denne måde formåede Kolding Stadsarkiv gennem crowdsourcing altså at aktivere ikke alene lokalsamfundet men også at opnå langt større bevågenhed, der rakte langt ud over Koldings bygrænser. Dertil har arkivet grebet muligheden for at formidle projektet gennem en række andre medier. Lene Wul forklarer:

”Aagaard-projektet har således åbnet op for en ny måde at tænke og bruge samlingen på. Det gælder både den måde, som almindelige mennesker over hele landet er blevet inddraget på, hvor de har været medskabende i en stor del af de oplysninger, der foreligger om de enkelte personer, men det gælder også de mange måder, som samlingen efterfølgende er blevet anvendt på. Lige fra undervisningsforløb, informationsvidenskab, kulturarvshack (hack4.dk), slægtsforskning, spil, re-enactment-aktiviteter og hele to kunstudstillinger. Aagaard har på magisk vis åbnet op for nye møder mellem både mennesker, steder og institutioner.”

Adspurgt om, hvilke andre crowdsourcing-projekter Kolding Stadsarkiv har i støbeskeen, svarer Lene Wul:

”Ud over de to fotografarkiver påtænker vi at starte en scanning af et par nye fotografisamlinger op i forbindelse med markeringen af

[genforeningen af Danmark og Nordslesvig efter Første Verdenskrig, red.]

. Derudover har vi en række andre parallelle fotodigitaliseringsprojekter i gang (udført af frivillige og flexjobbere i huset) samt et særskilt Citizien Science-projekt omkring vores Aksel Olsen-samling [grundlæggeren af Geografisk Have i Kolding, red.], der både omhandler scanning af et plantekartotek, registrering af dette samt registrering af en meget omfattende brevsamling. Projektet er i samarbejde med Geografisk Haves venner, Geografisk Have og Københavns Universitet.”

Lene Wul er stadsarkivar ved Kolding Stadsarkiv. Cand.phil. i 1994 fra Syddansk Universitet. Beskikket censor ved Bibliotekskundskab og Informationsvidenskab ved Københavns Universitet og SDU samt formand for Historiskatlas.dk.


Fakta

Relevante sider for digitaliseringen af Aagaard og Hoffgaards billeder:

Rigsarkivet

Lukket for kommentarer.