Alex Ahrendtsen (DF) om borgerforskning

Alex Ahrendtsen (DF) om borgerforskning

Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti (Foto:
Steen Brogaard ).

Efter at have talt med kulturminister Mette Bock går Borgerforskning.dk videre til næste politiker i vores serie om partiernes holdning til borgerforskningen. Denne gang gælder det Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti. Bloggen mødte ham på hans kontor klods op ad Rigsarkivet for at høre om hans og Dansk Folkepartis syn på emnet.

af Philip Blüdnikow

Valgkampen nærmer sig, og der er meget, der skal passes ind i et tætpakket program, men denne onsdag i april har Alex Ahrendtsen lige kunnet afse tid til et lynhurtigt interview for at tale om borgerforskningen. Den falder ind under det kulturelle område, og er absolut ikke ukendt for Alex Ahrendtsen, som var til stede ved fejringen af Dansk Demografisk Databases 25-års jubilæum i 2017, hvor han gav en tale til de mange fremmødte frivillige, som blev vel modtaget. I det hele taget har han siden sin udnævnelse til kulturordfører i 2011 markeret sig som en stærk stemme i kulturdebatten. Informations Nikola Gøttsche skrev f.eks. i december 2018, at Alex Ahrendtsen med markante sejre ”på forbilledlig vis” havde ”erobret den kulturpolitiske dagsorden,” og nu sidder han klar til at give sit besyv med om borgerforskningen.

Hvilken betydning og perspektiver ser du i borgerforskningen?

”De er jo egentlig uendelige, og jeg tror, at forskning bliver bedre, når folk involverer sig. Et populært eksempel er jo amatørarkæologer, som har bidraget uvurderligt ved at finde danefæ, som ikke var blevet fundet, hvis professionelle skulle bruge lønkroner til at finde dem. Der findes jo også et eksempel, som jeg selv har stiftet bekendtskab med, hvor folk hjælper med at skrive gamle kilder ind ved hjælp af frivillige. Det er ikke direkte forskning, men det giver grundlaget for, at der kan forskes.”

Bør det offentlige støtte borgerforskning ligesom akademisk forskning?

”Det kommer an på, hvad borgerforskningens niveau skal være. Hvis man forestiller sig en pensioneret forsker bidrage med borgerforskning, kan man vel godt aflønne, men hvis det drejer sig om mere almindelig ”håndkraft,” så synes jeg, at det ville være ærgerligt at skulle til og aflønne frivilligt arbejde. Man skal afgøre det fra sag til sag. Det kunne jo også være konsulenthonorar til en person, der har en særlig viden. Men det, som du spørger om, er jo frivilligt arbejde, og det er per definition ulønnet.”

Bør kulturinstitutionerne tænke borgerforskning ind i deres programmer?

”Museerne gør det allerede i dag, og de rigtigt dygtige museer har mange medlemmer, som de trækker på, så det bliver allerede gjort. Der er f.eks. herregårde, der har vennegrupper, som hjælper med at genskabe dragter eller haver. Det bliver brugt mange steder, og jo mere af den slags, jo bedre. Det styrker kulturinstitutioner, og jeg ved også, at der mange mennesker, der gerne vil. Jeg har også besøgt Industrimuseet, hvor gamle maskinmestre vedligeholder de gamle maskiner. Det er ikke direkte forskning, men de vedligeholder maskinerne, så der kan bedrives forskning. Så kulturinstitutionerne skal egentlig bare komme i gang.”

Ser du det som et problem, hvis forskning modtager støtte fra private fonde?

”Nej, den ret har de private fonde. Det skal det offentlige, Folketinget eller politikere ikke blande sig i. De penge er blevet genereret et sted. Det kan være en rigmand eller en virksomhed, der har haft et overskud, som man har valgt at lægge i en fond, og hvis de har en særlig interesse i et særligt videnskabeligt felt, så skal vi ikke blande os i det. Det er noget andet med offentlige midler.”

Hvilke tiltag vil Dansk Folkeparti tage for at styrke borgerforskningen?

”Jeg vil egentlig lade det være op til de enkelte institutioner at sætte det i gang. Jeg tror ikke så meget på, at man gør det centralt fra Folketinget. Det eneste, man kunne kigge på, var, om der var noget lovgivning, der forhindrede borgerforskning i at blive mere udbredt. Mig bekendt er der ikke nogen lovgivning, der forhindrer frivillige eller borgerforskere i at hjælpe til, så jeg vil egentlig lade det være op til de enkelte institutioner. De har styr på, hvad de har brug for, og der er så mange teknologiske muligheder i dag for at samle folk gennem apps eller hjemmesider, så vi vil ikke gøre noget konkret.”

”Jeg tror, at du skal se det i den større sammenhæng om indstilling til frivillige. Der tror jeg, at alle partier på Christiansborg er positive over for frivilligt arbejde. Det man bare skal sikre sig er, at frivillige ikke går ind og erstatter lønarbejde. Borgerforskere må ikke gå ind og erstatte forskere, som er uddannede og får løn for det, men de må være et supplement og en hjælp til eksisterende institutioner.”

Har du en besked til de mange frivillige derude, der deltager i borgerforskning?

”Den overordnede besked er en stor tak til de mange frivillige, der bidrager. Uden deres indsats ville en væsentlig del af dansk kulturarv være mindre, og en væsentlig del af forskningen ville også have mindre materiale at arbejde med, og en masse borgere ville ikke have adgang til det, som de har stablet på benene. Man kan godt kalde det en solidarisk indsats til gavn for fædrelandet. De gør det ikke for egen vindings skyld men for eftertiden, fordi de gerne vil være med til at plante noget. Som politiker er det virkeligt rørende at møde de mennesker, for de gør det anonymt, i modsætning til politikere der altid skal være på for at blive genvalgt. De arbejder i det stille, og jeg har stor veneration for de mennesker. Det afgørende ved at have de frivillige er jo, at man som politiker bliver opmærksom på, hvor meget der ikke ville kunne lade sig gøre i et land som Danmark uden, at folk gjorde en ekstra indsats. Man kan lave nok så mange love og afsætte nok så mange penge, men det kan slet ikke dække behovet, hvis folk ikke yder en frivillig indsats. Borgerforskning er en del af den frivillige dagsorden, som er så uhyre vigtig for, at et land, et folk og en nation hænger sammen. Det er én af grundene til, at Danmark hænger så godt sammen, fordi folk gerne vil gøre en ekstra indsats uden at få andet end tanken om at have hjulpet folk i eftertiden igen.”

Rigsarkivet

Lukket for kommentarer.