Big data fra borgerforskning skal give ny viden om arvelige sygdomme

Foto: Tom Jersø.

Uden crowdsourcing og borgerforskning ville det være umuligt at sammenknytte data om fortidsdanskere gennem 200 år. Men det er præcis, hvad projektet Link Lives går ud på. Det vil kunne give oplysninger om livsforløb og slægtskabsforbindelser tilbage til 1787. Oplysningerne vil være til gavn for forskere med interesse i sygdomme og samfundsforhold, men naturligvis også for landets mange slægtsforskere.

Læs mere

Hvorfor nu en blog om crowdsourcing og borgerforskning og brugerinddragelse?

Allan Vestergård (arkivleder, Vejledning og Brugerinddragelse)og Katrine Tovgaard-Olsen (crowdsourcingkoordinator) er centrale medarbejdere i Rigsarkivets arbejde med borgerforskning.

Frivilligt arbejde på kulturarvsområdet er ikke noget nyt. Hverken på Rigsarkivet, på museer eller i mange andre sammenhænge – og det er heller ikke noget nyt, at der bliver ”sat strøm på”, og at digitale redskaber bruges for at fremme brugernes muligheder for at bidrage. Her på borgerforskning.dk vil Rigsarkivet følge trends, tendenser og nyheder inden for området.

Læs mere

2018 i foto-tal

I Rigsarkivet fotograferes der på livet løs! Arkivet stiller kameraer og plads til rådighed for kulturaktive borgere, som deltager i projekter, hvor der fotograferes arkivalier. Og det er ikke så lidt, der ryger igennem linsen på et år.

Fest for medalje-indtastere

Der var medaljer med medaljer på hos Rigsarkivet i Aabenraa, da sidste punktum blev sat i projektet med at indtaste ansøgninger om modtagelse af en erindringsmedalje fra de slesvigske krige.

Medaljen blev indstiftet i 1876 og alle, der havde deltaget i mindst én af de to krige, kunne ansøge om at få den. Materialet består af 97.470 skemaer, hvor krigsdeltagerne udover navn, enhed m.m. også har oplyst, om de er blevet såret i krigen, om de har været på lasaret og om de har været krigsfanger.  Tilsammen giver oplysningerne et godt indblik i den enkelte soldats krigsdeltagelse.  

Læs mere