Borgerforskning giver fællesskab og livskvalitet

Borgerforskning giver fællesskab og livskvalitet

Borgerforskning skaber livsglæde og relationer. (Modelfoto: Pxhere)

Bloggen mødte etnolog Amy Clotworthy for at høre mere om hendes undersøgelser i borgerforskning og dens effekt på de frivillige deltagere.  

I efteråret 2018 blev Amy Clotworthy et kendt ansigt på Rigsarkivets gange, da hun arbejdede med et etnologisk forskningsprojekt, som skulle undersøge, hvordan borgerforskningen har indvirkning på frivilliges livskvalitet. Det har nu udmøntet sig i forskningsartiklen ”Engaging the Human in Digital Humanities Projects: How Participating in Crowdsourcing Projects Impacts Quality of Life among Volunteers at the Danish National Archives.” Vi mødte Amy Clotworthy for at høre om hendes arbejde på Rigsarkivet, og hvad der er sket siden hen.

Hej Amy, hvad lavede du på Rigsarkivet?

”Formålet var, at jeg skulle lave et etnografisk projekt om frivillige og deres aktiviteter her på Rigsarkivet. Det var lidt uklart fra starten, hvad jeg præcist kunne undersøge, men da jeg begyndte at snakke med de forskellige frivillige og ansatte stod det klart, at der var en problematik om, hvad man kunne forvente af frivillige, og hvad der sker i praksis. Mit formål blev at komme og se, hvad der sker hos de frivillige – fotografer, vejledere – og finde ud af, hvad de laver til dagligt. Jeg ville gerne undersøge deres oplevelse af at være frivillig i digitalisering, arkivering og crowdsourcing.”

Hvordan fik du idéen til, at det lige skulle være på Rigsarkivet?

[Griner] ”Det var på grund af Bárbara [Revuelta-Eugercios, leder af Link-Lives-projektet, red.]. Jeg kendte Bárbara i forvejen, fordi vi var kolleger på Københavns Universitet med kontorer lige ved siden af hinanden. Jeg fik en forståelse for hendes arbejde med historie og undersøgelse af data, og det var virkeligt spændende at finde ud af, at der er masser af ældre personer, der arbejder som frivillige, og vi ville gerne have flere oplysninger om deres erfaringer. Mit ph.d.-projekt undersøgte nemlig ældre borgeres oplevelser af kommunale sundhedsprogrammer og initiativer, så jeg har god erfaring med at udføre studier af ældre personers meninger ift. sundhedsrelateret praksisser og aktiviteter.”

Du skriver i artiklen, at du tog udgangspunkt i forskning, der viser, at frivilligt arbejde forbedrer livskvalitet og forlænger levetiden?

”Der er masser af dansk, skandinavisk og international forskning, som viser, at man kan forbedre sin livskvalitet og forlænge livet ved at arbejde som frivillig og deltage i forskellige aktiviteter uden for hjemmet, men vi ved ikke præcis hvorfor. Masser af forskning er epidemiologisk, men der er ikke så mange kvalitative undersøgelser, der spørger de frivillige: ”Hvad sker der i dit hverdagsliv? Hvad tænker du? Hvordan går det med dine opgaver her?” Så når vi snakker om det gode liv og folks oplevelse af det, hvad betyder det så reelt? Så jeg gik ind til projektet for bare at spørge: ”Hvad er det gode liv for dig?””

Epidemiologien beskæftiger sig med sygdom og helbred i hele befolkningsgrupper, og har på grund af den store indflydelse fra discipliner som demografi og statistik som regel en talbaseret og kvantitativ tilgang til forskningen. Amys projekt gik dog væk fra denne tilgang, og forsøgte i stedet at indsamle kvalitativ empiri direkte fra de frivillige selv. Hun forklarer:

”Mine metoder plejer at være fuldstændig kvalitative. Det vil sige, at vi etnologer typisk går ind og begynder med at kigge på forskningsartikler; er der nogle lignende studier derude, jeg kan bygge på? Og jeg fandt ud af, at der ikke rigtigt var nogen forskning om livskvalitet hos frivillige. Det var interessant for mig, for jeg kunne se, at der manglede viden om frivilliges oplevelser og daglige aktiviteter – især i forhold til crowdsourcing og digitalisering. I mit projekt benyttede jeg vores grundlæggende kvalitative metoder; det vil sige deltager-observationer og semi-strukturerede interviews. I forbindelse med det første sad jeg hos de forskellige frivillige i flere dage for at se og derefter beskrive, hvad de laver. Med denne tilgang kan jeg begynde at se bestemte mønstre i deres praksisser og interaktioner, og så kan jeg forhåbentligt finde ud af, hvad er meningsfulde til dem. Denne oplysning prøver jeg at bekræfte eller uddybe i et interview. Så lavede jeg også en interview-guide med problemformuleringen ”Hvordan påvirker deltagelse i crowdsourcing-aktiviteter og interaktion med digitale teknologier livskvalitet blandt frivillige hos Rigsarkivet?”

Efterfølgende har jeg brugt måske tre uger på at aftale interviews og snakke uformelt med en masse frivillige, som jeg har haft kontakt til undervejs. I kvalitativ forskning plejer vi at begynde meget let, så samtalen bliver behagelig: ”Hvad hedder dine børn og børnebørn, hvor er du vokset op?” og den slags. Så bliver det lidt mere uddybende: ”Hvorfor er det vigtigt for dig at komme her på Rigsarkivet en gang om ugen?” eller lignende. Min interview-guide var opdelt i to forskellige dele: én om deres erfaring med deres opgaver på Rigsarkivet; den anden var deres perspektiver om eget helbred. Jeg har endelig interviewet seks personer i alt: to af hver fra de tre grupper frivillige [vejledere, fotografer og indtastere, red.].”

Hvilke konklusioner nåede du frem til?

”I kvalitativ forskning skal vores analyser normalt bygge på noget teori. Det var derfor vigtigt for mig at anvende et teoretisk perspektiv om, hvordan man interagerer med teknologi, og hvordan det kunne bidrage til større selvforståelse. Med andre ord kan relationen til teknologier påvirke hverdagspraksisser, vores selvforståelser, og hvordan vi lever i og opfatter verden omkring os. I min forskningsartikel diskutererjeg netop det gode forhold, som de frivillige hos Rigsarkivet har til dokumenterne, teknologien og også de personer, der står i dokumenterne. Det betyder ikke noget, om det er deres egne slægtninge eller forfædre, for mange frivillige har sagt til mig: ”De her personer [i arkivalierne, red.] er ikke fremmede.” Som min analyse har vist, beror den enkelte frivilliges livskvalitet på dennes indrullering i et kollektiv. Sådant fællesskab og relationer til andre personer er en væsentlig del af det, der gør os menneskelige, sociale aktører, der kan handle og tage beslutninger om det gode liv. Min analyse tyder på, at vi alle også har brug for en menneskelig forbindelse – men pointen er, at det ikke behøver at være med dem, der er tættest på os i dagligdagen. Det kan også være sociale relationer med personer i fortiden, det vil sige i arkivalierne.

Det var klart for mig, at det er vigtigt for de frivillige at skabe en forbindelse til disse personer – dem som står i fødselsattester, dødsattester og så videre – og dette særlige forhold virker til at bidrage til en forbedret livskvalitet og en sans for det gode liv. Men de frivillige har også en ”implict” forbindelse til andre folk i både fortiden og fremtiden. Det er vigtigt for dem at arbejde som frivillige med de her projekter, fordi det vil give tilbage til andre. Det føles som en forpligtelse.”

I artiklen taler du netop meget om obligation – ”forpligtelse” på dansk?

”Det er de frivilliges ord. I projektet forsøgte jeg ikke at fortælle dem, hvad det gode liv er. Jeg sagde absolut heller ikke til dem, hvad deres forpligtelse er. Ordet kommer fra dem selv. For dem handler det ikke om hele samfundet Danmark. For dem er det vigtigere at give noget til andre slægtsforskere eller historikere, der kommer ind til Rigsarkivet. Med andre ord føler de sig taknemmelige overfor dem, der har gjort arbejdet før dem og derfor føler de et ansvar til at hjælpe dem, der vil arbejde med arkivalierne i de kommende år – dvs., de ønsker at gøre forskningen lettere for andre i fremtiden. Det handler om, hvad man kan gøre for andre forskere inden for vores lille fællesskab.”

Amy afsluttede sit arbejde på Rigsarkivet i vinteren 2018, og præsenterede efterfølgende sin forskning på konferencen Digital Humanities in the Nordic Countries, som fandt sted på Københavns Universitet i marts i år. Amys forskning tyder på, at mange personer ud over de ældre kan opretholde og muligvis forbedre deres livskvalitet ved at engagere sig i frivillige aktiviteter som digitalisering og crowdsourcing-projekter, men også de ”GLAMs” (Galleries, Libraries, Archives, Museums), som de bidrager til, kan nyde godt af borgerforskningens glæder.

Det er en indsigt, der er vigtig for offentlige institutioner at overveje med hensyn til at rekruttere og fastholde frivillige i fremtiden, men især for Rigsarkivet, da organisationen gennem borgerforskning kan fremme tilgængeliggørelsen af historiske kilder digitalt og stille dem til rådighed for offentligheden. Ved at investere i borgerforskning og ved at tage hensyn til de frivilliges perspektiver, livsvilkår og engagement kan Rigsarkivet blive endnu mere relevant, brugbart og effektivt i deres formål: At indsamle, bevare og tilgængeliggøre danskernes fælleskulturarv. Denne proces kan muligvis også føre til skabelsen af et større og mere forbundet socialt kollektiv, som endnu flere personer kan være en del af.

På det seneste har Amy givet et interview om sin forskning til forskningsprojektet PARTHENOS (Pooling Activities, Resources and Tools for Heritage E-research Networking, Optimization and Synergies), en sammenslutning af europæiske læreanstalter, der arbejder for at fremme tværfaglig forskning inden for lingvistik, kulturstudier, historie, arkæologi og lignende. Interviewet skal indgå i et læringsmodul om borgerforskning, og vil snart blive gjort tilgængeligt online.

Amy Clotworthy er cand.mag. i anvendt kulturanalyse og ph.d. i etnologi, begge fra Københavns Universitet. Her har hun specialiseret sig i kvalitative undersøgelser af bl.a. sundhedssystemer og de samfundsmæssige implikationer af visse sundhedspraksisser. I sine forskningsprojekter, anvender hun et kulturhistorisk og fænomenologisk perspektiv for at vise, hvordan folkesundhedspolitikker og -initiativer har udviklet sig og hvordan de påvirker mennesker i hverdagslivet. Hun har også interesse i at oplyse, hvordan mennesker skabe relationer til nye teknologier og digitale processer i deres dagligdag. Hendes forskning er tilknyttet Center for Sund Aldring (CESA) ved Københavns Universitet.

Rigsarkivet

Lukket for kommentarer.