Danmarks første Citizen Science-symposium finder sted i Odense til oktober

Danmarks første Citizen Science-symposium finder sted i Odense til oktober

(Foto: pxhere)

For første gang nogensinde bliver der i Danmark afholdt en konference, der har borgerforskningen som hovedtema. Det sker på Syddansk Universitet i Odense 7. oktober 2019.

af Philip Blüdnikow

Borgerforskning, crowdsourcing eller citizen science – kært barn har mange navne, og den tiltagende interesse for borgerforskning i en lang række videnskaber bliver nu cementeret med et endagssymposium på Syddansk Universitet organiseret af Citizen Science Netværket, et partnerskab mellem Syddansk Universitets forskellige fakulteter så som Odense Universitetshospital, Syddansk Universitetsbibliotek og SDU Research & Innovation Organisation.

Citizen Science Netværket ønsker at bruge borgerforskningen til at mindske afstanden mellem borger og forsker eller ekspert. Ved at inddrage både borger og forsker i forskningsprojekter som f.eks. ”Campus Odense Active Living”, hvor man forsøger at gøre fysisk aktivitet til en integreret del af hverdagen på et område vest for Syddansk Universitets campus, håber man at kunne skabe større gensidig forståelse for henholdsvis borgerens behov og forskerens arbejde.

Én af folkene bag Citizen Science Netværket er Julie Koch Sheard, ph.d. ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i invasive arter. Hun fortæller om bevæggrundene for at organisere symposiet:

”Dette tværfaglige et-dags symposium sigter mod at skabe debat om, hvad citizen science betyder i dag og, hvad det potentielt kan fremover i Danmark. Dette møde er det første citizen science-symposium i Danmark. Det er vores håb at samle aktører indenfor alle grene af citizen science, og alle discipliner og fagområder er velkomne. Vi vil på mødet gerne belyse forskellige perspektiver på citizen science og fremme erfaringsudveksling mellem deltagerne.

Symposiet er for alle, der har en interesse i, at borgere, forskere, forvaltere, og praktikere samarbejder tættere gennem citizen science i Danmark. Det kan fx være brugere, organisationer, undervisere, beslutningstagere, praktikere involveret i at fremme opfyldelsen af FNs bæredygtighedsmål, NGO’er, medarbejdere i staten eller kommunerne, biblioteker, forskere, offentlige og private institutioner, og fonde.”

Adspurgt om fremtidsmulighederne i borgerforskning, ser Julie Koch Sheard store perspektiver:

Citizen science er et nyt navn til et gammelt koncept, der har dannet grundlaget for mange af de store videnskabelige opdagelser gennem tiden. På trods af at citizen science bliver mere og mere udbredt i Danmark, er der mange, der stadig ikke kender til det. Man har måske hørt om de store projekter indenfor biodiversitet, fx NaturTjek, men citizen science kan også bruges indenfor sundhedsvidenskab, kulturhistorie, samfundsvidenskab og på andre områder.

Citizen science kan hjælpe med at gøre forskning indenfor en bred vifte af discipliner mere tilgængelig og forståelig, hvilket især er vigtigt i dag grundet den stigende mængde af fake news og mistillid til forskning. Det er ikke forbeholdt ‘de få’, der måske er særligt interesserede i et bestemt emne. Det kan også bruges til undervisningsformål og som værktøj til at knytte borgere, samfund og videnskab tættere sammen. Af den grund er der også en stigende interesse fra fonde, ministerier, NGO’er, universiteter og andre undervisningsinstitutioner i anvendelsen af citizen science.”

Hvert bidrag til symposiet vil blive vurderet af et rådgivende panel sammensat af folk med erfaring i borgerforskning. Blandt andet Rigsarkivet, Dansk Ornitologisk Forening, Aalborg og Aarhus Universitet er repræsenterede i udvalget.

Symposiet er åbent for alle med interesse i borgerforskning. Tilmeldingsfrist 8. september 2019. Deltagelse er gratis. Læs mere om symposiet og Citizen Science Netværket her.

Rigsarkivet

Lukket for kommentarer.