Første studie af danske mellemnavne bygger på borgerforskning

Første studie af danske mellemnavne bygger på borgerforskning

Navneforskerne hører til dem, der er glade for det enorme materiale, som borgerforskning skaber. Lars-Jakob Harding Kællerød, navnforskningsspecialist hos København Universitet og Barbara Ana Revuelta-Eugercios, forskningslektor hos Rigsarkivet, har anvendt nogle af de mange oplysninger fra indtastede folketællinger til en undersøgelse af danskernes mellemnavne.

Navne er vigtige, dels fordi de selvfølgelig bruges til at identificere personer. Men også fordi de fortæller noget om kultur, sociale tilhørsforhold, mode – og udvikling på alle disse områder. Oprindeligt bar langt den største del af befolkningen et fornavn, kombineret med et fadernavn, dvs. navne konstrueret af deres fars fornavn med endelsen -sen eller -datter tilføjet. Men hvad med mellemnavne? Hvor almindelige var de, og i hvilke områder var der flest? Det er nogle af disse forhold, som de to forskere har undersøgt i et studie, som er publiceret i Onoma, Journal of the International Council of Onomastic Sciences. Den vigtigste kilde for undersøgelsen er de ca. 2 millioner indtastede navne fra folketællingen 1880, som blev indtastede hos DDD

Der var langt mellem mellemnavnene

I en videnskabelig sammenhæng må man først og fremmest definere, hvad et mellemnavn egentlig er. Derfor har forskerne skabt en klassifikation som gør det muligt at udskille de navnekombinationer, der indeholder mellemnavne. Et mellemnavn er et navn, der kunne står alene som et efternavn, men ikke gør det. En mand, der fx hedder ’Jens Søndergård Hansen’, har således ’Søndergård’ som mellemnavn, hvorimod ’Jens Peter Hansen’ har to fornavne.

I 1880 var der langt mellem personer, som bar et mellemnavn. 1.763.708 var ‘mellemnavnsløse’ og kun 119.390 havde et ’sikkert’ mellemnavn. Dertil kom ca. 17.000, der hørte til gruppen af ‘måske’ mellemnavnsbærende borgere. Når der er usikkerhed, skyldes det, at det kan være svært at afgøre hvornår et navn er et mellemnavn. Nogle navne kan fx både kan være et fornavn og et efternavn. Hvis en person fx hedder Morten Holger Hansen, kan det ikke umiddelbart ses, om ‘Holger’ er et fornavn eller et mellemnavn.

Især jyderne brugte mellemnavne

Navneforskere har ofte ment, at nye navnemoder – som fx mellemnavne – breder sig på samme måde, som når man slår smut med en sten henover vandet. De spreder sig fra store byer og ‘slår ned’ i mindre, fx købstæder, større landsbyer m.m. Derfor kunne man måske have forventet, at forekomsten af mellemnavne var højest på Sjælland, hvor København ligger. Men det var ikke tilfældet. Det var tværtimod i Jylland, at de fleste bærere af mellemnavne skulle findes. Især i Thisted og Ribe amter, hvor over 15% af borgerne var forsynet med et mellemnavn mens i København var kun 3%. En mulig grund til brugen af mellemnavne i landlige områder kan være, at man byggede på en tidligere, indarbejdet navneskik, hvorimod man i byerne måske var mere tilbøjelige til at bruge et mellemnavn som tilflytter. I øvrigt er det tydeligt, at tilflyttere fra Ribe, Thisted og Vejle amter også har den højeste frekvens af mellemnavne, når de er flyttet til København. Undersøgelsen afslører i øvrigt også, at det især var mænd, der havde mellemnavne – 10,2% af mændene bar et sådant mod kun 2,3% af kvinderne. I 1880´erne var det også mere almindeligt blandt de yngre end de lidt ældre generationer at have et mellemnavn.

Hele undersøgelsen kan hentes og læses her (på engelsk) https://onomajournal.org/wp-content/uploads/2019/04/Onoma_50_K%C3%A6ller%C3%B8d_Revuelta-Eugercios.pdf

Og du kan læse mere om mellemnavne om Lars-Jakobs phd og andre publikationer

Hyperlinks for names:

Lars-Jakob:  https://nors.ku.dk/forskning/phd/?pure=da%2Fpersons%2Flarsjakob-harding-kaelleroed(16b19d8e-7cbf-4a67-b759-4351b0cacae0)%2Fpublications.html

Barbara: https://www.sa.dk/da/employee/barbara-ana-revuelta-eugercios/

Rigsarkivet

Lukket for kommentarer.