Hvorfor nu en blog om crowdsourcing og borgerforskning og brugerinddragelse?

Hvorfor nu en blog om crowdsourcing og borgerforskning og brugerinddragelse?

Allan Vestergård (arkivleder, Vejledning og Brugerinddragelse)og Katrine Tovgaard-Olsen (crowdsourcingkoordinator) er centrale medarbejdere i Rigsarkivets arbejde med borgerforskning.

Frivilligt arbejde på kulturarvsområdet er ikke noget nyt. Hverken på Rigsarkivet, på museer eller i mange andre sammenhænge – og det er heller ikke noget nyt, at der bliver ”sat strøm på”, og at digitale redskaber bruges for at fremme brugernes muligheder for at bidrage. Her på borgerforskning.dk vil Rigsarkivet følge trends, tendenser og nyheder inden for området.

I Rigsarkivet, eller rettere  – på Dansk Data Arkiv – tog man de første skridt helt tilbage i 1992. Det var lang tid før internettet blev allemandseje, og på et tidspunkt hvor PC´ere først lige var begyndt at blive udbredt.

Men i forsknings- og slægtsforskningskredse så man mulighederne, og man skabte, med base på Dansk Data Arkiv, det der blev til Dansk Demografisk Database, hvor frivillige, typisk slægtsforskere, kunne afskrive kirkebøger og folketællinger. Det gør de stadigt her mere end 25 år efter, og antallet af afskrevne poster har nu passeret 21 millioner – hvoraf godt 900.000 kom til i 2018!

Hvad er det der gør, at sådan et projekt kan blive ved med at fænge igennem så mange år? Og hvad kan resultaterne bruges til? Hvordan opdyrker man samarbejder mellem kulturinstitutioner som Rigsarkivet, private virksomheder og borgere? Og hvordan beskriver og taler man om de aktiviteter vi ser udfolde sig i de mange brugerdrevne kulturarvs-aktiviteter vi ser skyde op i disse år? Og hvorfor er det at de skyder op?

Det er sådanne spørgsmål der interesserer os, og det er sådan nogen ting vi gerne vil diskutere her på borgerforskning.dk. Vi håber, at der er mange rundt omkring der er med på den, og vil deltage i debatten og kommentere og bidrage. Så vi bliver klogere, og sådan at vi bliver inspirerede til sammen at skabe endnu flere fælles projekter og dermed også flere ressourcer – til glæde for forskere, slægtsforskere og alle andre der ser, kulturarven og arkiverne som kilde til indsigt og erkendelse.

Samtidigt vil vi også gerne skabe en platform hvor vi kan øge kendskabet til hinandens projekter, metoder og resultater – og til de mennesker der driver dem. Og hvor der er plads til den gode historie og den gode ide!

Så vel mødt her på borgerforskning.dk! Vi tror på, at det bliver godt.

Rigsarkivet

5 kommentarer

Tove Marquardsen Udgivet i7:15 pm - feb 1, 2019

God ide

    admin Udgivet i1:06 pm - feb 5, 2019

    Tak 🙂

Bjarne Rasmussen Udgivet i8:41 am - feb 5, 2019

I de senere år har jeg skrevet nogle slægtsbøger samt skrevet bøger om den danske polarfart gennem tiden. Bøgerne er imidlertid aldrig udgivet da jeg ikke havde/har penge til dette, men så fik jeg tilfældigvis kontakt med Slægtsforskernes Bibliotek, der gerne ville modtage sådanne private bøger som e-bøger thi jeg havde jo skrevet dem på min PC i forvejen.

Det endte hurtigt op med, at Slægtsforskernes Bibliotek modtog disse e-bøger fra mig kvit og frit således, at indholdet bliver indsamlet, bevaret og formidlet for eftertiden i e-bogs form (de er faktisk sat op til den trykte form…). De kan ses her: http://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-search.pl?q=au:%22Rasmussen,%20Bjarne%22 og de anses for at være lidt unikke idet mange af de personer, der bidrog med beretninger er meget gamle, så det var “i sidste øjeblik” …

Well, det ene tager jo hurtigt det andet med sig, og jeg begyndte nu at indsamle maritime beretninger fra nulevende, ældre personer, der havde besejlet polarområderne med den danske handelsflåde i perioden 1950 – 2000. Det blev til flere af disse unikke e-bøger som ligeledes er kommet ind til Slægtsforskernes Bibliotek, se oversigten på disse e-bøger på mine to private none profit web sites http://www.iceguide.dk og http://www.fdma.dk

– kunne det tænkes, at der var en slags “krydshenvisninger” på de digitaliserede arkivalier (via de relevante internet web sites) mellem nævnte Slægtsforskernes Bibliotek, Rigsarkivet, og de mange lokalhistoriske arkiver rundt omkring i hele landet af hensyn til forskere, der søger via internettet (hvad jeg selv har benyttet utroligt meget) ?

    admin Udgivet i1:01 pm - feb 5, 2019

    Det lyder som et meget stort og spændende arbejde, du er i gang med. Der er vist ikke pt. planer om den form for ‘krydshenvisninger’ som du nævner. Udfordringen er nok, at det er svært at lave helt faste henvisninger. Man skal jo være sikker på, at dét der henvises til, også er tilgængeligt på adressen om fx 5 eller 6 år.

      Bjarne Rasmussen Udgivet i9:57 am - feb 6, 2019

      Ultimo 2018 udførte jeg dette eksperiment:
      – jeg hjalp Anker Rønberg med at skrive hans maritime erindrings-ebog “Martime erindringer 1951 – 1965” hvorefter vi fremsendte den til dels Slægtsforskernes Bibliotek (den kan lånes/downloades kvit og frit via internettet http://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=32271) og dels til Hjerting Lokalarkiv ved Esbjerg.
      – Hjerting Lokalarkiv lagde nu denne erindrings-ebog ind i deres ARKIBAS system, og hvis man indtaster Anker Rønberg på http://hjertinglokalarkiv.dk/?page_id=547 vil man se at de har den.
      – Slægtsforskernes Bibliotek er nu klar til at skrive et notat på http://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=32271 at nævnte erindrings-ebog også findes på Hjerting Lokalarkiv; og at de har supplerende materiale (fotos etc.) leveret af Anker Rønberg
      – det er såmænd bare det jeg mener med “krydshenvisninger” 🙂

Lukket for kommentarer.

Lukket for kommentarer.