Kulturminister Mette Bock (LA) om borgerforskning

Kulturminister Mette Bock (LA) om borgerforskning


Foto: Bjarke Ørsted

Borgerforskning.dk har spurgt kulturministeren om, hvordan hun ser på området, og hvilke initiativer hun – eller hendes parti – kunne tage for at understøtte borgerforskning bedre i fremtiden. Ministeren har valgt at besvare spørgsmålene skriftligt.

af Philip Blüdnikow

Hvilken betydning, perspektiver og muligheder ser du, at borgervidenskaben kan få fremover?

Mette Bock: Internettet og digitaliseringen har skabt en mulighed for borgerinvolvering, som slet ikke har eksisteret før. Det synes jeg er meget positivt. Lysten til at involvere sig i forskellige forskningsprojekter giver helt nye muligheder og perspektiver. For forskerne er det en mulighed for at udvide indsamlingen af data og forankre forskningen i en folkelig opbakning og interesse. For borgerne er det en mulighed for at bidrage til netop den forskning, man interesserer sig allermest for. Det skaber mening for alle parter. Jeg tror kun, vi har set begyndelsen på en tendens, som vil vokse i de kommende år – ikke bare i Danmark, men i hele verden. Familier kører rundt med insektfangere på taget for at kortlægge arterne, folk tæller fugle, historieinteresserede indtaster kilder osv. osv. Der er en mangfoldighed af projekter at tage del i. Jeg synes, det er godt, at videnskabsfolk og borgere kan finde sammen om fælles interesser.

Borgervidenskab har et meget langt perspektiv. Fx har det taget ca. 25 år at indtaste de folketællinger, som nu er udgangspunktet for projektet Link Lives, der kan samle historiske data til brug for fx sundhedsforskning på en helt ny måde. Kan man regne med, at andre end det offentlige kan og vil finansiere så lange forløb eller bør borgerforskningen støttes af det offentlige ligesom akademisk forskning?

Mette Bock: Dét der kendetegner borgervidenskaben er den personlige interesse og lysten til at bidrage. Det fantastiske er jo, at man gør det gratis. Indsamlingen er båret af frivillige kræfter. Sådan synes jeg, det skal være. Det er det smukke ved borgervidenskaben. Et forskningsprojekt som involverer borgerforskning, kan begynde på to måder. Enten inviterer forskerne borgerne til at deltage i indsamlingen af data med henblik på senere analyser, eller også udnytter forskerne indsamlinger, som allerede er foretaget. Afskriften af folketællingerne gennem 25 år, som udnyttes i Link Lives, er et eksempel på et nyt forskningsprojekt, som bygger oven på en mangeårig indtastning. For 25 år siden havde man ikke set de perspektiver, som kan ses i dag. Jeg ser ikke noget til hinder for, at forskningsprojekter kan støttes af såvel private fonde som af det offentlige. Borgervidenskab bryder ikke med de almindelige videnskabelige normer for god forskning.

Digitalisering er en forudsætning for, at der kan arbejdes med borgervidenskab, men mange kulturinstitutioner ser ikke digital tilgængeliggørelse som et mål eller en væsentlig opgave. Derfor er deres samlinger utilgængelige, og kan ikke benyttes til borgervidenskab – heller ikke i allerede eksisterende projekter. Hvad betyder det, og hvad kan man gøre ved dét?

Mette Bock: Jeg oplever en meget stor interesse hos kulturinstitutionerne for at digitalisere deres samlinger. Alle er i gang på forskellige niveauer. Men det er klart, at det koster penge. Kulturministeriet støtter forskellige digitaliseringsprojekter på kulturinstitutionerne, og der bliver herudover meget ofte afsat midler på finansloven til konkrete digitaliseringsprojekter. Alle er i gang, men det tager selvfølgelig lang tid at nå i mål med alle samlinger på alle institutioner – og man kan nok også diskutere om ALT skal digitaliseres for enhver pris. Jeg tror, at interessen for at digitalisere vil stige yderligere fremover.

Ser du et problem i, at meget af finansieringen til digitalisering kommer fra private fonde, som dermed får stor indflydelse på, hvad der bliver forsket i?

Jeg synes kun, det er positivt, at private fonde bidrager til digitaliseringen af vores kulturarv. Privat finansiering betyder ikke, at pengene påvirker forskningsresultaterne. Privat finansiering af forskningsprojekter er ikke nyt. Det nye er, at almindelige borgere stiller deres arbejdskraft gratis til rådighed for kildeindsamlingen. Om selve forskningsprojektet så er privat eller offentligt finansieret ser jeg ingen forskel på. Offentligt og privat finansieret forskning supplerer hinanden.

Hvilke tiltag vil du/dit parti tage for at understøtte borgervidenskab bedre i fremtiden, f.eks. krav om digitalisering, oprettelse af puljer m.fl.?

Mette Bock: Som kulturminister har jeg brugt meget tid på at bakke op om den frivillige borgerinvolvering. Jeg er varm fortaler for at knytte civilsamfundets kræfter til offentlige og private institutioner. Det gavner alle parter, at vi involverer os med hinanden. Jeg vil blive ved med at støtte og tale for et sådan samarbejde.

Har du noget, du kunne have lyst til at sige til de mange frivillige, der f.eks. står og fotograferer arkivalier hos Rigsarkivet, eller deltager i nogen af de mange andre former for borgerforskning på kulturinstitutionerne?

Mette Bock: Jeg vil gerne sige, at jeg synes, alle de frivillige gør et fantastisk arbejde. Det fik jeg lejlighed til at sige til de mange frivillige på Rigsarkivets frivillighedsdag sidste år. Jeg er vitterligt glad for, at så mange har lyst til at bruge tid og kræfter på frivilligt arbejde, som oven i købet kan bruges til vigtige forskningsformål. Jeg er faktisk stolt af at bo i et land, hvor civilsamfundet er så aktivt. Jeg tror, det hænger sammen med vores tradition for frivilligt foreningsliv og lokalt initiativ. Med digitaliseringen har det frivillige arbejde fået helt nye dimensioner, som har uanede perspektiver for alle parter. Nu kan man være frivillig hjemme foran computeren, selvom man af den ene eller den anden grund ikke har mulighed for at være aktiv i en forening.

Rigsarkivet

Lukket for kommentarer.