Marianne er en superflittig indtaster

Marianne er en superflittig indtaster

af Philip Blüdnikow

Marianne er 67 år, pensioneret med bopæl i Københavnsområdet, og udmærker sig ved at være én af de allerflittigste på Crowdsourcing-portalen, når det kommer til at indtaste dødsattester.  Dertil kunne hun fra sommeren 2018 også kalde sig godkender på projektet efter sin store indsats.

Ud over at være aktiv i dødsattestprojektet, nyder Marianne at cykle lange ture og motionere i sin fritid.

Goddag Marianne, og tak fordi du ville komme. Hvordan blev du involveret i dødsattestprojektet?
”Jeg søgte efter min farfars familie i USA. Min farfar emigrerede i 1872, fik en familie derovre, og kom tilbage til Danmark i 1916-17-18, fordi hans kone døde derovre, og han blev så gift med min farmor. Da min far blev født var min farfar en frisk, ung mand på 73. Jeg ville gerne søge efter dem, og brugte rigsarkiverne rigtigt, rigtigt meget. Så så jeg, at der var nogen, der søgte hjælp til folketællinger i DDA [Dansk Demografisk Database, red.], og så tænkte jeg, at jeg havde haft så stor glæde af deres ting, så nu måtte jeg gøre noget. Jeg lavede to folketællinger: én for 1845 og én for 1850 og syntes, at det var rigtigt spændende, men hold ferie hvor var det svært at læse de gotiske bogstaver. Dødsattesterne gik jeg så i gang med for to år siden, hvor jeg tænkte, at det lyder spændende. Der var dog næsten ikke andet end Fyn, men så kom Gentofte, hvor jeg bor, og så tænkte jeg, at den tager jeg lige. Så kørte det bare.”

Er du stødt på nogle spændende historier?
”Der har været nogle historier, hvor jeg tænkte, at det skulle man prøve at spørge om, for det har været sjovt eller mærkeligt. Der har også været nogle dødsattester, hvor man tænkte: ”hende der er sgu da blevet slået ihjel af manden.” Der var ikke ret mange, der blev myrdet dengang, men der er mange sjove formuleringer. Mange af attesterne er skrevet af ligsynsmænd, som nærmest skriver på talesprog. Nogle af dem er ordblinde, hvor man virkelig skal sidde og tænke sig om. Hvis man siger ordet, som de har stavet dem, får man faktisk en mening, for de er bestemt ikke altid skrevet, som det burde være.”

Har du et godt råd til, hvordan folk kan komme i gang med det gotiske?
”Jeg vil sige, at hver gang du sidder med en ny tekst, kan man nogle gange ved at gå ned i teksten finde bogstaver mage til andre. Det er jo ikke kun de gotiske bogstaver, men også den enkelte præst eller læge, som havde individuel skrift. Det har jeg brugt meget at gå ned i teksterne. Jeg har også altid Kirkebogen slået op samtidig, så hvis jeg ikke kan tyde navnet helt præcist, kan man gå ind og sige: ”aha, det er det, der står! Bare stavet på en anden måde.” Jeg glæder mig, hver gang jeg sætter mig og skal til at gå i gang. De skal bare ordnes, og hvis der er nogle, der er svære, lægger jeg dem lige til side og går tilbage til dem igen. Det er som om, at øjnene nogle gange skal gøres varme.

Har du et endeligt mål med indtastningen?
”Nej, jeg synes bare, at jo mere, der kommer ud og ligger tilgængeligt for alle folk, jo bedre, for det er så spændende. Den oplevelse skal de da også have og få noget ud af det. Jeg har da aldrig tænkt på min familie, før jeg begyndte på det her. Aldrig. Min far kunne en frygtelig masse røverhistorier om min far, som kom fra USA, og havde været sammen med Sitting Bull og alle mulige andre ting, som vi har fået at vide. Han var med til at bygge jernbanen. Først boede de i ”hundehuse”, som de kaldte det, jordhytter på det nærmeste, men han endte som en stor og velhavende herre.”

Har du noget, som du vil sige på falderebet?
”I [juni, red.] blev jeg godkender. Siden da tror jeg ikke, at jeg har registreret mere end 200 dødsattester, men det kunne da godt være, at jeg lige skulle tage et par dage for at komme op i systemet igen.”

Rigsarkivet

Lukket for kommentarer.