Nyt indtastningsprojekt I Rigsarkivet: strafferegistre

Nyt indtastningsprojekt I Rigsarkivet: strafferegistre

Rigsarkivet lancerer nyt indtastningsprojekt om strafferegistre – en betydelig kilde til kriminalitets- og slægtshistorie i 1800-tallets Danmark. Bloggen hørte forskeren og de frivillige bag projektet ad om registrene, og hvad de kan sige om datidens Danmark.

af Philip Blüdnikow

For dem, der måtte have savnet nyt materiale at rive i på Rigsarkivets indtastningsportal, er der godt nyt: Rigsarkivet lancerer et helt nyt indtastningsprojekt. Denne gang gælder det strafferegistre fra 1800-tallet. Registrene stammer fra by-, herred-, og birkefogeder, der i slutningen af 1700-tallet begyndte at nedfælde, hvem i deres område der havde begået hvilke lovovertrædelser. Praksissen voksede støt op gennem 1800-tallet og frembyder nu et vældigt kildemateriale til begejstring for forskere i både slægts- og kriminalitetshistorie.

Tyge Krogh, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet, har været én af drivkræfterne bag skabelsen af det nye indtastningsprojekt. Han fortæller selv begejstret om projektet:

”Straffesager kan indeholde ubehagelige oplysninger om personer og kan berette om tragedier, men de er samtidig spændende kilder til konkrete begivenheder i de involverede personers liv, og ind imellem træder sider af deres personlighed også frem i forhørene,” fortæller han.

Hvad førte så til oprettelsen af strafferegistrene i første omgang? Ifølge Tyge Krogh var det resultat af et samfund i administrativ udvikling, hvor sammenlægninger førte til større befolkningstal, men dog også et samfund uden nogle af de friheder, som vi i dag tager for givet:

”Retskredsene voksede i størrelse ved sammenlægninger og befolkningstallet steg. Derfor blev registre mere nødvendige for at opfylde dokumentationskravene. Registreringer af befolkningen voksede generelt i denne periode. Du skulle have et pas, hvis du ville rejse fra en by til en anden, og især passage af bælterne blev overvåget. Ved liberaliseringer efter 1848 blev dette passystem afskaffet. Efter 1850 kan man sige, at der også var en politisk skepsis over for registrering og kontrol, der ikke var strengt nødvendig, i form af liberale tanker om borgernes frihed,” uddyber han.

En typisk registersag indeholder navnet på den straffede, hvad personen er dømt for, straffens karakter og en henvisning til domsdato eller et sidetal i justits- eller domprotokollen. Det gør det let at finde yderligere kilder, og gør strafferegistrene til en uvurderlig gave til slægtsforskere, der måske har haft et sort får i familien.

Dertil er registrene en god kilde til kriminalitets- og socialhistorie i Danmark. I takt med at registrene i løbet af årene blev mere og mere omfattende, begyndte man at notere selv meget små lovovertrædelser. Det kunne f.eks. gælde gadeuorden, manglende fremmøde til snekastning eller badning på ulovlige steder. Registrene giver dermed også et indblik i hverdagslivet i Danmark på den tid. Én af dem, der har gjort sig den erfaring, er Preben Clausen, der som frivillig fotograf på Rigsarkivets læsesal i Viborg har været med til at digitalisere arkivalierne:

”Som fotograf har man ikke tid til samtidig at læse de arkivalier, man fotograferer. Hvis vi brugte tid på det, så kom vi aldrig nogen vegne. Selvfølgelig fanger øjnene af og til noget, som man ikke kan lade være med lige at bruge et par minutter på at læse, og for mit eget vedkommende har beskæftigelsen med strafferegistrene da også givet en bedre fornemmelse af, hvordan forholdene var i Danmark før velfærdsstatens tid, hvor der var en meget stor underklasse, som ofte kom i konflikt med loven i forbindelse med betleri, tyveri, slagsmål og de elendige forhold, som tyende var underlagt.”

Første serie af strafferegistrene ligger allerede tilgængelig for indtastere på Rigsarkivets indtastningsportal www.cs.sa.dk inde under emnet ”Kriminalitetshistorie”.

Rigsarkivet

Lukket for kommentarer.