Digitaliseringsværksted for alle!

Forenings- og familiearkiver går tabt. Viden om bevaring og digitalisering er ikke eksisterende eller i bedste fald begrænset blandt hovedparten af de private personer og frivillige, som administrerer disse arkiver. For at imødekomme denne udfordring, fik Historie & Kunst og Københavns Stadsarkiv støtte fra Nordea-fonden til at starte et digitaliseringsværksted, hvor borgere og foreninger kunne komme og digitalisere deres egne analoge medier.

Navneforskerne hører til dem, der er glade for det enorme materiale, som borgerforskning skaber. Lars-Jakob Harding Kællerød, navnforskningsspecialist hos København Universitet og Barbara Ana Revuelta-Eugercios, forskningslektor hos Rigsarkivet, har anvendt nogle af de mange oplysninger fra indtastede folketællinger til en undersøgelse af danskernes mellemnavne.

Læs mere

Rigsarkivet lancerer nyt indtastningsprojekt om strafferegistre – en betydelig kilde til kriminalitets- og slægtshistorie i 1800-tallets Danmark. Bloggen hørte forskeren og de frivillige bag projektet ad om registrene, og hvad de kan sige om datidens Danmark.

Efter at have talt med kulturminister Mette Bock går Borgerforskning.dk videre til næste politiker i vores serie om partiernes holdning til borgerforskningen. Denne gang gælder det Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti. Bloggen mødte ham på hans kontor klods op ad Rigsarkivet for at høre om hans og Dansk Folkepartis syn på emnet.

For noget tid siden blev sidste punktum sat i projektet med at indtaste og korrekturlæse næsten 100.000 ansøgninger om modtagelse af en erindringsmedalje fra de slesvigske krige. Derfor er alle ansøgningerne nu langt nemmere at gå til – også for alle dem, der ikke kan læse den gotiske håndskrift som man bruge i Danmark indtil 1875. Men hvem var det, der kastede sig over opgaven med at taste?

Lars Lundqvist, verksamhetsutvecklare, nya medier och webb, Riksantikvarieämbetet.

Anna Boman, bildarkivarie och ansvarig för Riksantikvarieämbetets Flickr Commons-kanal. Riksantikvarieämbetet.

Idag är det ingen som tycker det är konstigt att kulturarvsinstitutioner finns på sociala medier och glatt delar bilder på olika plattformar. Att använda plattformar som Facebook, Twitter, Instagram, Flickr, Wikimedia Commons etc är helt normalt och är mer en hygienfaktor än något apart och konstigt.

Men för 10 år sedan var det den egna hemsidan med tillhörande söktjänster som gällde. Att dela på andra sajter var inte ens en fråga. Istället fanns förväntningar på att användarna skulle lära sig var de skulle hitta respektive institutions bilder. Att låta användare bidra med metadata, kommunicera kring dem och vidareutnyttja bilderna fritt, fanns inte riktigt på agendan.