Safe Haven – databaseprojekt fra Dansk Jødisk Museum

Safe Haven – databaseprojekt fra Dansk Jødisk Museum

En ny database fra Dansk Jødisk Museum giver adgang til de historiske arkiver fra redningen af de danske jøder i 1943. Bloggen mødte Sara Stadager og Thomas Egebæk, der står bag databasen, for at høre dem ad om rapporttyper, crowdsourcing og etiske overvejelser i forbindelse med projektet.

af Philip Blüdnikow

I oktober 2018 markerede Danmark 75-året for redningen af de danske jøder under den tyske besættelse – et lys i mørket under Holocaust, som også blev behørigt fejret op langs Sjællands kyst, hvor den dristige redningsaktion dengang udspillede sig.

Som en primær formidler af jødisk historie i Danmark har Dansk Jødisk Museum flere gange stillet skarpt på jødernes redning, og ville naturligvis gøre det igen i forbindelse med jubilæet. Derfor besluttede museet at lancere ”Safe-Haven” (engelsk: ”tilflugtssted”, ”refugium”), en database over de danske jøder, der måtte flygte fra nazisternes forfølgelse til det neutrale Sverige.

Databasen er tilgængelig på hjemmesiden www.safe-haven.dk, og føjer nye brikker til det puslespil, som forskere den dag i dag lægger over én af besættelsestidens mest skelsættende begivenheder.

Sara Stadager er museumsinspektør på Dansk Jødisk Museum. Hun står bag idéen til databasen. Hun fortæller, at interessen for ”Safe-Haven” har været overraskende stor, hvilket kom bag på hende og projektansvarlig Thomas Egebæk, der hen over sommeren arbejdede med at digitalisere arkivmaterialet og gøre det søgbart.

”Vi er blevet ringet op af flere efterkommere om hjælp til at finde deres forældre eller dem selv. Da vi havde en lille lancering af databasen på Kulturnatten, sad jeg ikke ned det meste af aftenen,” fortæller Thomas Egebæk.

Mange forskellige rapporttyper

”Safe-Haven” er primært baseret på de registreringer af flygtninge, som de svenske myndigheder foretog ved ankomsten i oktober 1943. Dansk Institut for International Studier købte en kopi af arkiverne fra det svenske rigsarkiv lige efter årtusindskiftet, hvorefter Dansk Jødisk Museum overtog det op til jubilæet, da det blev besluttet at give sig i kast med ”Safe-Haven”.

Det var dog ikke så lige til at digitalisere stoffet, som Thomas Egebæk forklarer:

”Der findes 12 forskellige typer rapporter fra de svenske arkiver. Problemet er forskellene på, hvad de tager med af information. For eksempel udelader nogle, hvorfra i Danmark og hvortil i Sverige flygtningene ankom,” fortæller han.

Han uddyber, at den bedste type rapport er den, som på svensk hedder Uppgift. Den indeholder flest detaljer om flygtningene, hvor alle andre i mere eller mindre grad halter bagefter. Dertil har 75 år slidt på arkivmaterialet, som i visse tilfælde er bortkommet, så nogle personers historie er gået tabt.

I sit arbejde med at digitalisere arkiverne har Thomas Egebæk dog stadig haft rig lejlighed til at nærstudere de mennesker, der måtte tage flugten. Dokumenterne gav et interessant indblik i de skæbner, der blev ramt af aktionen i 1943, og særligt lagde han mærke til nogle af de erhverv, som flygtningene havde angivet i de svenske papirer som fx ”trikothandler” eller ”fyldepensreparatør”. Dertil var der én selverklæret buddhist, hvilket dog ikke kunne redde vedkommende fra at måtte søge tilflugt i Sverige.

Etiske dilemmaer

Både Sara Stadager og Thomas Egebæk er opmærksomme på de etiske dilemmaer i projektet, særligt at ikke alle overlevende og deres efterkommere nødvendigvis ønsker at have personfølsomme oplysninger liggende frit tilgængelige på nettet. Dertil skal der også tages hensyn til den nye General Data Protection Regulation, kendt som GDPR, der handler om netop personfølsomme data.

Derfor har de med vilje udeladt personer født efter 1930 samt taget andre hensyn i den retning. De fortæller, at de naturligvis fjerner folks personlige oplysninger, hvis de bliver bedt om det.

De etiske dilemmaer omkring databasen fik også indflydelsen på digitaliseringen af materialet. Adspurgt om, hvorfor de valgte ikke at benytte crowdsourcing i forbindelse med digitaliseringen og fx få frivillige til at indtaste dokumenterne, svarer Sara Stadager:

”Vi valgte at ansætte Thomas i stedet for frivillige, som først skal sættes ind i tingene. Vi fandt, at det var bedre med lønnede medarbejdere med klausuler i kontrakten på grund af de følsomme data, som man arbejdede med. Det gør sig også gældende for de studerende, vi har haft til at arbejde med materialet.”

Vi vurderede, at materialet havde en sådan personfølsom og kompleks karakter, at brugen af frivillige potentielt kunne have været en hæmsko for arbejdet. Vores frivillige kommer oftest fra det jødiske miljø og dette materiale er for dem enormt personligt og meget følelsesmæssigt engagerende. Vi var bekymret for om materialet ville kunne sorteres og kategoriseres behørigt,” fortæller Thomas Egebæk.

Meget mere at komme efter

Med ”Safe Haven” får historikere og forskere altså lettere adgang til kilder, der kan kaste nyt lys over redningen af de danske jøder, men hverken Sara Stadager eller Thomas Egebæk mener, at enden hermed er nået. De ser således mange flere muligheder for at udbygge projektet:

”På nuværende tidspunkt har vi kun adgang til arkivmaterialet overdraget fra DIIS. Vi har været i kontakt med svenske arkiver, og digitalisering af flygtningeprotokollerne er ikke lige om hjørnet. Hvis arkivmaterialet fra Sverige skal gøres tilgængeligt for os, vil det kræve op til flere arkivbesøg i Sverige, hvilket der ikke er budgetteret med på nuværende tidspunkt,” fortæller Thomas.

Sara Stadager supplerer: ”Vi har ikke haft tid til at tjekke lokalarkiverne i alle de byer, hvor jøderne ankom, som fx Malmøs Stadsarkiv, hvor der findes fotos. Der er i det hele taget et kæmpe potentiale for at udvide databasen,” fortæller Sara Stadager, og tilføjer, at man planlægger at turnere rundt på universiteter og i foreninger for at fortælle om projektet.

”Safe Haven”-hjemmesiden er allerede nu tilgængelig og søgbar, men forventes dog først at være helt færdig i løbet af 2019.

Sara Fredfeldt Stadager er museumsinspektør på Dansk Jødisk Museum, og arbejder med formidling. Mag.art. i religion med tilvalg i museologi fra Københavns Universitet i 2012.

Thomas Bonnemann Egebæk er projektmanager og samlingsmedarbejder på Dansk Jødisk Museum, og arbejder primært med Safe Haven. Cand.mag. i Historie med tilvalg i Religionsstudier fra Syddansk Universitet i 2016.

Rigsarkivet

Lukket for kommentarer.